Manifest for mine ord

  
Der kan være mange grunde til at skrive.

Joan Didion sagde

Jeg skriver for at finde ud af, hvad Jeg tænker.

Annie Dillard har sagt

We were made and set here to give voice to our astonishments.

Digteren Elizabeth Alexander siger sådan her om ord:

We encounter each other in words, words

spiny or smooth, whispered or declaimed

words to consider, reconsider.

Ordene kan være en måde at huske på og ikke mindst at udtrykke sig på.

Mine ord her skal gerne være en blanding og lidt til. 

De skal hjælpe mig med at dokumentere hverdage og højtider, der til tider haster forbi og hurtigt glemmes. 

De skal hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg tænker og ikke mindst skal de hjælpe mig med at skabe nærvær og omtanke midt i alt det hele.

De vil afspejle en del af mig og min virkelighed og nogle af de mange tanker og ord, der bor i mig.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Gode vaner

Jeg er afhængig!
Afhængig af mine vaner, der gør at hverdagene hænger sammen og jeg får noget fra hånden.

Samtidig ved jeg også godt at der er ting, jeg kan blive bedre til, men det stoler jeg på kommer, jo mere faste mine andre vaner bliver.

Min top 5 over uundværlige vaner er:

1. Mit ugentlige planlægningsmøde med mig selv.
2. Lave en madplan.
3. Træning – for tiden helst to gange om ugen.
4. Nok søvn – helst 7-8 timer hver nat.
5. Tanke op på ordentlig mad og huske mine vitaminer.

Jeg kan tydeligt mærke det, hvis jeg springer over de 5 lidt for mange gange – især planlægningsmødet og madplanen er vigtige for en dagligdag med overskud og tid til ungerne.

Nu, hvor det for alvor er ved at være mørkt og koldt, så kan jeg godt mærke, at der skal skrues op for de andre 3 og det er jeg endelig begyndt (igen) i denne uge, nu skal jeg bare holde ved. Ellers må jeg jo bare begynde igen😉

Udgivet i egenomsorg, hverdag | Skriv en kommentar

Weekenden set fra søndag aften

Det har været en dejlig weekend!

Den har været fyldt med sang, småkagebagning, madlavning og samvær på andre præmisser end vanligt. Og så på en nem dekoration, der næsten er adventskrans, men lige nu bare er hyggelig og minder mig om fredagens smagstest af Mozartkugler, der egenhændigt var hjembragt af testens anden deltager.

I går havde en af mine kollegaer inviteret til kaffe og kage med efterfølgende gospelworkshop (bare et par timer) for at fejre sin runde fødselsdag og uanset, hvad man så ellers synes om gospel og sang, så var det næsten umuligt ikke at blive i godt humør af den omgang. To fremragende musikere, knap 70 mennesker og så en masse livsglæde og humor og så passede den sidste sang, vi sang, ret godt, nemlig Happy af Pharrell Williams.

I dag har mormor og morfar været her til småkagebagning, frokost og som vejledere ud i min første andesteg, så det ikke kommer helt bag på mig om en måneds tid.

Vi har hygget, ungerne har elsket at have mormor og morfar på besøg – morfar er fantastisk god til at bygge tog, lastbiler og broer i Lego – og småkagebagningen vakte en masse minder fra min barndom, hvor vi altid bagte småkager og lavede konfekt op til jul. Og når aftensmaden så står på juleand med alt, hvad der dertil hører inklusiv et godt glas rødvin, så kan man vist godt kalde det et godt punktum.

Kort sagt en dejlig weekend og nu trænger jeg så til at sove. Godnat og god mandag forude.

Udgivet i weekend | Skriv en kommentar

Weekendplaner

Nøj, hvor er det godt og tiltrængt at det nu er weekend!

Det har været en af den slags uger, hvor jeg næsten konstant har været enten ved siden af mig selv eller bagud.

Feriehjerne, lange arbejdsdage og så sluttede vi af med at sønnike kastede op 3 gange i nat og imellem 2. og 3. gang syntes datteren så ikke at der skulle soves, så det var en noget træt mor, der her til morgen måtte melde barn syg og aflyse dagens opgaver. Datteren, der jo ikke ville sove i nat, var så træt til morgen, at hun også blev hjemme og heldigvis har vi haft en rimelig god dag, så det må gerne fortsætte ind i weekenden.

Jeg krydser fingre for god nattesøvn, der på mange måder er forudsætningen for at weekenden bliver god og så håber jeg, at bruge de næste par dage på det følgende:

• Tænde lys og drikke te.
• Købe adventsgaver til ungerne.
• Træning og sauna – mine tæer og jeg hundefryser.
• Oprydning, så jeg kan få et overblik.
• Afslapning og så meget middagslur, som jeg overhovedet kan opdrive.
• Bestille and til juleaften. Det store spørgsmål er om det skal være fra Irma eller en netbutik, min veninde har anbefalet.
• Meget gerne købe kalenderlys og researche på topstjerne.
• Og så skal jeg have sendt ønskeliste til familien.

Nu vil jeg krydse fingrene og håbe det bedste for de kommende dage.
God weekend!

Udgivet i weekend | Skriv en kommentar

I november vil jeg…

Ja, jeg ved godt at vi er næsten halvvejs gennem måneden, men det forhindrer mig ikke i at have intentioner for resten af november. Så i løbet af de næste 16 dage, vil jeg gerne nå at:

• Bage julesmåkager med ungerne og mormor og morfar.
• Besøge farmor og farfar.
• Se en veninde eller to – det er altså blevet til alt for lidt de sidste par år.
• Være venligere – både over for andre, men også over for mig selv.
• Prøve at være mindre selvbevidst og grine mere af mig selv.
• forsøge mig ud i kunsten at underreagere f.eks. på vilde lege, potentielle problemer på arbejdet eller manglende overblik.

Nogle aftaler er allerede lavet og jeg glæder mig og så må jeg se, om der ikke også kan blive tid til en kop kaffe og en veninde snak – det ville være hyggeligt.

Billederne viser lidt af, hvad novembers første uge blev brugt til.

Udgivet i månedsplaner | Skriv en kommentar

Oktober – i bakspejlet.

Oktober. Du kom og du gik alt for hurtigt!

Vi nåede kun lige at nyde hinandens selskab i korte glimt, der varslede mere – meget mere, men nu er du væk igen og november er trådt ind på scenen.

Oktober, du bød på nærvær og samtaler, smukke dage og solnedgange, mulighed for at sætte tempoet ned for en stund og nyde det, der er lige nu.

Jeg nåede ikke alt det jeg ville, men det er jo også en lektie i sig selv; at vide, hvad der skal ind og hvad, der så nødvendigvis skal ofres, så man ikke mister sig selv undervejs. Og du lærte mig, at balance ikke handler om et liv uden problemer, men om at turde se problemerne i øjnene og turde handle på dem.

Jeg håber, jeg kan huske dit budskab om nærvær, ro og tillid, når travlheden banker på, så jeg tager mig tid til snakke og kaffe, lystænding og godnatsange og i det hele taget dem og det jeg elsker.

Udgivet i månedsplaner, tid | Skriv en kommentar

Beautiful things in life #10

beskåret
Lækker morgengrød med æble og morbær efter denne opskrift.

beskåret løb
Løbe med far i hånden.

resize soften
Godnatsangslæsning i sofaen.

leg behandlet
Lave en bunke i gyngen med søster i bunden.

Udgivet i beautiful things | Skriv en kommentar